Webinar | On Demand

SQL Talk: Husk en Audit af SQL Serveren – det er et spørgsmål om sikkerhed

Har du nogensinde lavet en Audit af jeres SQL Server i forhold til sikkerhed?

I databasekredse er der en udbredt opfattelse af, at man helst ikke skal genstarte eller pille mere ved sin SQL Server end højst nødvendigt. Og selvom det er godt at være forsigtig, så er en SQL Server et vigtigt aktiv, der bruges af (måske lidt for mange) stakeholders. Så der kan være noget at hente ved at gå den efter i sømmene en gang imellem.

Det bliver omdrejningspunktet for dette webinar, hvor Bjarne ”Rasser” Rasmussen og Dorte Møller kommer med gode fifs og tricks til en SQL Audit.

Deltag i vores SQL Talk

… og få en masse gode råd til, hvordan du kan gribe SQL Audit an vi og beskytter din virksomhedsdata optimalt.

Hvorfor skal du deltage?

En SQL Server er en central enhed for din virksomheds værdifulde data. Desto vigtigere er det også, at sikkerheden er i top. Din SQL Server lever sikkert et ”aktivt liv”, og data bliver måske tilgået af rigtig, rigtig mange mennesker. Her er dit bedste kort viden. Jo mere du kender til jeres sårbarheder, jo bedre mulighed har du for at håndtere dem – og jo bedre beskyttet er din virksomheds data.I dette webinar vil du på en halv time blive endnu skarpere på:

  • Hvad er værdien af en SQL Audit?
  • Hvad kan og vil du auditere?
  • Hvordan griber du det an? Her vil vi komme nærmere ind på:
    • Det tekniske setup
    • En kort introduktion til faldgruber
    • Og de alternative løsninger til, hvad nu hvis…

Al det kommer vi meget mere ind på i dette webinar, som foregår online tirsdag d. 30. november kl. 9.00-9.30.